Få den nyeste viden om forhøjet kolesterol og lægernes egen, helt nye opskrift på en både nem og kolesterolvenlig kost.
”Hvad kan jeg selv gøre?”
Det
spørgsmål stiller rigtig mange mennesker helt spontant, når deres læge
fortæller dem, at deres kolesteroltal er krøbet så meget i vejret, at
de har øget risiko for at blive ramt af en blodprop, hvis de ikke gør
noget ved det. Og det drejer sig om rigtig mange mennesker. Mere end to
millioner danskere har et højt kolesteroltal.
Nu har de to læger Jerk W. Langer og Jens Linnet samlet videnskabens
nyeste anbefalinger om alt det, vi hver især selv kan gøre for at få et
sundere kolesteroltal, bl.a. ved at følge en helt enkel kostplan til 30
dage med masser af lækker mad på menuen.
Olivenolie, laks, avocado, svampe, havregryn og bær er blot nogle af de
dejlige madvarer, der indgår i denne kostplan, som er en ekstra
hjertevenlig fortolkning af antiinflammatorisk kost.
Forfatterne har hentet inspiration de steder i verden, hvor
befolkningerne har et særlig sundt kolesteroltal på grund af deres
kost, men læseren behøver bare bevæge sig hen til det nærmeste
supermarked.
Det er nemlig muligt at opnå samme gode effekt med helt almindelige
danske madvarer.
Bogen giver også en letforståelig opdatering af, hvad
kolesterol er, og hvad man ellers kan gøre for at styre sine tal i en
sundere retning. Bl.a. fortæller forfatterne, hvornår
kolesterolsænkende medicin er helt uundværlig – og hvorfor nye sunde
kostvaner kan være det perfekte supplement til medicin. De punkterer
også alle de forældede myter om, hvilke madvarer mennesker med forhøjet
kolesterol skal holde sig fra. De mange appetitvækkende opskrift er i
bogen er et bevis på, at kolesterolvenlig mad på ingen måde behøver at
være kedeligt eller præget af afsavn.