Hvorfor insisterer vi på at dele mennesker op i normale og unormale?
Antropologen Christian Groes gør
op med idéen om, at nogle hjerner skal fixes, tæmmes eller tilpasses
det normale. Vi skal i stedet lære at sætte pris på de anderledes
hjerner. Han drømmer om et overskudssamfund med ligeværd, omsorg og
plads til særpræg.
Gennem begrebet neurodiversitet beskriver han udviklingen af
normsamfundet og det skiftende syn på de naturlige varianter i hjernen.
Bogens budskab er, at det ikke er de neurodivergente, der er
syge eller forkerte, det er normsamfundets indretning, der skal ændres.
Som naturen er mangfoldig og biodivers, skal samfundet også være det.
Det er tid til revolution.
Christian Groes er ikke kun antropolog og forfatter, han er også far
til Oskar, der er diagnosticeret med autisme og ADHD. Gennem livet med
sin søn har han fået et mere nysgerrigt syn på det anderledes. Han ser
det i dag som lærerigt – ikke som en fejl.
Bogen rummer historier om Oskar og andre børn og unge med
diagnoser, og deres familier. Den tager os langt tilbage i historien,
til stenaldermennesket, ind i videnskaben og ud til oprindelige folk.
Hos Sateré-Mawé-folket i Amazonjunglen oplevede Christian Groes et
menneskesyn, hvor forskelle er værdsatte og interessante, læring sker
gennem leg, og børn med mentale særpræg ses som magiske.
Hvad er det, vi i vores moderne samfund har glemt?
Bogen viser, hvor ideen om det normale kommer fra, og hvordan
normsamfundet hæmmer os med individualisme, ensretning, hirakier og
masker. Den er et manifest for et samfund med overskud, hvor vi
forbindes bedre til hinanden