Korte inspirerende tekster til hver dag i året, udvalgt fra den kendte spirituelle lærer Wayne Dyers omfattende forfatterskab. Her er tekster som minder dig om, hvor forunderligt og dyrebart livet er, at du er elsket, minder dig om at tage ansvar for dit liv, tilgive, at være venlig og at åbne dig for livets dybe spirituelle dimension. Tekster der får dig til at overvbeje, hvad du bruger din tid på og fylder dit liv med, og hvad der i det hele taget er, du går rundt og tænker på, for som Wayne Dyer skriver, kommer det, du tænker på, til at fylde mere - også hvis du tænker på noget negativt eller noget, du mangler.
Næring til sjælen kan bruges på mange måder. Læst fra ende til anden kan du bruge den til daglig inspiration. Hver dags budskab vil få dig til at smile, blive stille og reflektere eller måske få dig op af stolen og i gang med noget nyt. Du kan også søge vejledning på bestemte datoer, som har betydning for dig, for eksempel fødselsdage, mindedage eller dage, hvor der skal ske noget vigtigt. Eller du kan bruge bogen som et orakel: Stil et spørgsmål, og slå op på en hvilken som helst side - og se, hvad du bliver gjort opmærksom på.