Hel Kamut - Økologisk

Hel Kamut - Økologisk

383,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: A520772
stk.

Kamut - kæmpe durum
Kamut er en økologisk dyrket gammel hvedeart, der er i slægt med durumhveden. Den er rig på proteiner, vitaminer, og mineraler af høj kvalitet, og den er meget velsmagende. Man smager tydeligt forskellen i brød, paste, couscous, bagværk og kogt som hele korn.

Kvalitetsmærke
Kamut-navnet står for kvalitet, både hvad angår Kamut-kornet som sådan og for alle produkter, der bærer Kamut-navnet. Kamut-mærket sikrer, at alle forskrifter og regler er overholdt. Således er begrebet -Kamut-brød- forbeholdt økologisk brød fremstillet af 100 % Kamut-korn. Hvis dejen ikke er fremstillet af 100 % Kamut-mel, skal det være tydeligt anført, så personer, der vælger Kamut-brød for at undgå allergiske reaktioner, er klar over det. Kamut-pasta skal altid være fremstillet af 100% Kamut-mel.

For feinschmeckere
Kamut-mel anvendes til fantastiske økologiske pastavarer, kiks, kager og brød. Når du én gang har smagt Kamut kerner kogt som hel korn, kan du ikke forestille dig at spise andet. Kamut-brød holder sig frisk i usædvanligt lang tid. På www.kamut.com findes en liste med de officielt anerkendte Kamut-produkter, samt et hav af opskrifter.

Fuldkorn
Kamut-fuldkorn er mildt i smagen og giver et lyst, gyldent og velsmagende brød. Selv børn, der er vant til raffinerede hvedeprodukter (på basis af hvidt hvedemel), overgiver sig hurtigt til den naturligt søde smag.

Glykæmisk indeks
Generelt har Kamut-produkter et lavt glykæmisk indeks, hvilket er vigtigt for diabetikere, sportsfolk og personer på særlig diæt.

Oprindelse
Kamut-planten stammer fra den Frugtbare Halvmåne - et område, der strækker sig fra det nuværende Tyrkiet, over Irak og den Persiske Bugt til Ægypten. Her har man fundet de første tegn på landbrug langs floderne Eufrat og Tigris samt ved Nilens bredder.

Genopdaget
Der var næsten ingen Kamut-planter tilbage, da den økologiske planteavler Bob Quinn fra Montana i USA begyndte at interessere sig for denne sjældne kornsort. Han huskede ækæmpekornetÆ fra sin barndom, og som biokemiker opdagede han hurtigt kornets enestående næringsværdi. At kornet skulle stamme fra en ægyptisk sarkofag er en myte, da kornets spireevne aldrig ville have kunnet overleve så lang en periode. På grund af denne kornsorts uovertrufne smag og andre kvaliteter har ægypterne sandsynligvis dyrket den i mindre omfang gennem tiden.

Økologisk dyrkning
Kamut-korn til det europæiske marked dyrkes på økologiske landbrug i West Saskatchewan i Canada, hvor jordbunden er rig på selen, et sporstof, der indgår i vores føde via kornafgrøder.

Ene linier
Kamut-avlerne får en aftalt højere pris, der udligner det lave høstudbytte (Denne kornart er aldrig blevet dyrkning i det moderne landbrug, hvor højt udbytte er en vigtig faktor). Landmændene er således ikke underlagt udsving i markedsprisen.

Kvalitetskontrol
Kun de afgrøder, der lever op til de særlige Kamut-specifikationer, kan sælges under Kamut-mærket. Landmændene gør sig store anstrengelser for at undgå, at Kamut-korn forurenes ved at komme i forbindelse med moderne hvedevarianter på markerne (norm: 99 % rent). Der kræver udstrakt omhu, når der høstes, da kernen er skrøbelig, så kornet kan leveres i hel stand til møllerne. Derved bevares den fulde smag og næringsværdi.

Selen
Kosten i Europa er fattig på selen, da der kun er svage forekomster af dette mineral i vores område. Dr. Werner Pfannhauser fra Universitetet i Wien udtaler, at 200 g Kamutbrød med sit indhold af selen dækker vores daglige behov for dette livsnødvendige sporstof.

Allergi
Et stigende antal mennesker kæmper med allergiproblemer. Ved allergi reagerer immunforsvaret på proteinet i et bestemt næringsmiddel (f.eks. mælk, æg, fisk, hvede, jordnødder, m.m.). Nogle få allergikere, der reagerer på almindelig hvede, vil opdage, at de tåler Kamut-korn. Se endvidere under www.kamut.com allergi.

Energi
Kamut-korn indeholder masser af energi. Det indeholder 20-40 % mere protein, mere fedt, aminosyrer, vitaminer og mineraler end almindelig hvede. Dette er naturligvis interessant for forældre med børn i voksealderen, sportsfolk, og personer med en aktiv livsstil.

Ingredienser: økologisk kamut DK-ØKO-100 Ikke EU jordbrug

Mindst holdbar til: Se posens bund. Pakket 7 mdr. før mindst holdbar til
Opbevaring: Opbevares tørt og ikke for varmt og ikke sammen med stærkt lugtende varer.
Oprindelses land/hjemsted: Danmark
Allergener: gluten

Næringsindhold pr. 100 g


Energi
1430kj/340kcal

Fedt

2,2 g g

Kulhydrat
62 g
Protein
14 g
* Indholdet af protein, fedt og kulhydrat er gennemsnitsværdier. Indholdet varierer fra år til år - og fra avler til avler. Plantens vækstomstændigheder er altafgørende.

Kunder der har købt dette produkt har også købt