Hel sort quinoa - Økologisk

59,50 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: A3201114
stk.

Hel sort Quinoa
Velegnet til kogning. Quinua er glutenfri.

Bageriet Aurion har i foråret 2004 indgået et samarbejde med bondeorganisation Cedeinku i San Agustin i det sydvestlige Bolivia og en industriel partner Andean Valley, som forarbejder økologisk dyrket quinua i La Paz. Samarbejdet er kommet i stand via hjælpeorganisationen Caritas Danmark, som gennemfører et Danida-støttet landbrugsprojekt i dette oversete og fattige hjørne af Bolivia. De fattige bønder i området får med aftalen en fair pris for deres frø, og vi får til gengæld et velsmagende og optimalt næringsmiddel. Quinua er et frø i gåsefodsfamilien. Navnet quinua betyder 'Moder korn' på de lokale indianeres sprog. Dyrkningen foregår i op til 4.000 meters højde i tørre områder i Andesbjergene. Quinuaen, som dyrkes i området ved den store saltsø, Salar de Uyuni, går under betegnelsen 'Quinua Real', og den har den højest mulige kvalitet på grund af optimale dyrkningsforhold. Forarbejdningen dvs. vaskning, (idet skallen indeholder saponin, et naturligt forekommende sæbestof) foregår hos Andean Valley; denne rensning er af en meget høj standard. Den sidste rensning sker ved en håndsortering, hvor 10 indianske kvinder håndsorterer ca. 1.000 kg om dagen.
Se mere om projektet og quinua på www.caritas.dk.

Ingredienser:  sort quinua økologisk fra Bolivia

DK-ØKO-100 Ikke EU jordbrug

Bedst før: Se posens bund. Produktet er fremstillet 7 måneder førden angivne holdbarhedsdato

Opbevaring: Tørt og ikke for varmt og væk fra muligt sollys. Bør ikke opbavares sammen med varer med stærk lugtafgivelse.

Oprindelsesland/hjemsted: DK

Næringsindhold pr. 100 g


Energi

1460 kJ/350kcal

Fedt

6 g

Kuldhydrater

57,2 g

Kostfibre
10,2 g

Protein

11,2 g


Kogeanvisning:
1 del quinua og 1,75 dele koldt vand. Skyl quinuafrøene i koldt vand i en sigte. Kog quinuaen i vandet i en gryde under låg ved svag varme i 10 minutter. Tag gryden af varmen, vend salt i, og lad gryden stå med låg i 10 minutter. Gerne i længere tid, så alt vandet bliver opsuget og frøene bliver bløde og løskogte. Den kogte quinua kan fint blandes med hakkede nødder, mandler, pinjekerner, og blandingen spises afkølet sammen med salat

Anvendelse
Hel kogt quinua kan erstatte eller bruges sammen med ris, pasta eller grøntsager. Den er meget velegnet i salater og supper. Til bagning kan quinua-mel med fordel erstatte op til 50% af andet mel i brøddejen, det giver et saftigere brød med en mild smag, men det er vigtigt at dejen er rimelig blød. Op til 25 % kogt quinua i brød giver et rigtig saftigt brød, men det er vigtigt at der bruges langtidshævning med fordeje med enten surdej, bageferment eller gær tilsat yoghurt eller Molkosan.

Kartoffelfad med quinua - opskrift
600 g tyndt skiveskårne kartofler
300 g kogt quinua
œ l fløde eller quinua-mælk
1 bundt friske grønne asparges eller to
porrer
Hakkede nødder eller mandler
Rasp eller quinua-mel
50 g revet emmentaler ost
Salt og peber
Olie eller smør


Skyl quinuaen og kog 1 dl quinua og 2 dl vand i 10 minutter. Trækker i 5 minutter.
Asparges eller porrer skylles og skæres ud i mindre stykker. Kog asparges eller porrer i 5 min.
Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver.
Quinua og kartoffelskiver blandes med asparges eller porrer i et smurt ildfast fad. Tilsæt salt og peber.
Hæld fløden og den revne ost over. Slut af med rasp/quinua mel og hakkede nødder eller mandler.
Stilles i ovnen ved 220° C på midterste rille i ca. 30 minutter (stik en gaffel i retten for at kontrollere om kartoflerne er møre).
Retten kan nydes for sig selv eller bruges som tilbehør til f.eks. kylling. Server med salat, flutes eller quinua-brød.