Forny din krop på 4 uger med ketoflex - den nye foryngende livsstil, der virker.
Keto har de seneste år gået sin sejrsgang i hele verden som
en supereffektiv måde at tabe sig på. Også herhjemme er keto utroligt
populær, og nu er en helt ny og fleksibel keto, nemlig ketoflex 3-3-1,
ved at vinde indpas, som passer perfekt ind i rigtig manges liv.
Ketoflex bygger på metabolisk fleksibilitet og udnytter
kroppens to tilgængelige energikilder: ketoner og glukose. Efter en
kort tilpasningsperiode bliver ketosen brudt med lidt flere
kulhydrater, tre dage i ketose, tre med opladning og en fridag. På
ketoflex fornyer kroppen sig selv, og hormoner og energi kommer i
balance. Man får større velbefindende, sover bedre og bliver i bedre
humør, og den nye måde at spise på kan direkte aflæses i pænere hud og
naturligvis ikke mindst på vægten.
Thorbjörg Hafsteinsdottir, der bl.a. er kendt for sin
bestseller 10 år yngre på 10 uger, har haft hundredvis af kvinder på
kursus, og de elsker ketoflex. Fordi det virker – de taber sig. Som
bonus oplever mange også, at de bliver superenergiske. De kan meget
mere end før, evt. ledsmerter forsvinder, og de kan i det hele taget
foretage sig ting, de ikke har været i stand til længe.
Bogen indeholder ud over en let tilgængelig teoridel med et fire ugers
program også en mængde skønne og nemme opskrifter på sund mad med få
kulhydrater og uden sukker, der passer ind i en travl hverdag.
Genfind energien, balancen og glæden med flexibelt ketoflex –
livsstilen, som alle kan håndtere og følge uden at føle afsavn. Ifølge
Thorbjörg noget af det bedste og mest fornuftige, man kan gøre for sig
selv.