Er du veganer eller vegetar, eller ønsker du bare at spise flere grønne måltider? og vil du også gerne undgå gluten?
Så er Velsmagende vegansk og vegetarisk noget for dig.
Her gøres op med alle fordomme om, at vegetarmad er kedelig - tværtimod kan du godt forberede dine smagsløg på nye, spændende og dejlige oplevelser!
Retterne er ligetil at tilberede, og næsten alle ingredienser kan købes i velassorterede supermarkeder. Alle opskrifter er glutenfri, og langt de fleste opskrifter er veganske.
Du kan f.eks. kaste dig ud i at lave klassiske retter i kødfri og endnu mere velsmagende udgaver, f.eks. mormorfrikadeller, bøf bearnaise eller burger. Eller tilberede lækre, krydrede grøntsagssupper, herlige bønneretter eller tærter samt glutenfri morgenmad, desserter, snacks og kager.
Kort sagt er her noget for enhver smag og til ethvert måltid, til daglig og til fest.
Maria Engberg er passioneret grøntsagselsker og kendt fra den populære madblog Vanløse Blues, hvor hun selv udvikler, styler og fotograferer maden.