Rød henna er til dig der vil farve dit hår med et naturprodukt
Ingredienser: Henna (Lawsonia inermis leaf powder)
Du skal bruge: Rød hennapulver (100 g. rækker til skulderlangt hår) en skål, en ske, varmt vand, plastikhandsker, en plastikhætte og håndklæder.
Vigtigt! Afprøv altid farven først på en lille lok hår, da farvestyrken er individuel og afhænig af egen hårfarve. Brug aldrig aluminiumsgryde, -skeer eller -skåle sammen med rød hennapulver. 1 dl. henna svarer til 40 gr.
Sådan gør du:
Skyl håret i vand og tør det let med et håndklæde, så håret stadig er fugtigt. Tilbered blandingen ved at røre en lind grød. Til skulderlangt hår blandes 100 g. hennapulver med 7,5 dl kogende vand. Lad massen køle godt af. Påfør massen (brug handsker) overdæk med en plastikhætte og lad det sidde til det der svarer til den ønskede farvningsgrad. Skyl håret omhyggeligt, og vask det i en mild shampoo. Se natur-drogeriet.dk for flere detaljer.
Henna - kundeerfaring og gode råd
Kære Natur-Drogeriet,
Først en tak for jeres fantastiske røde Henna hårfarve Lawsonia inermis....
Jeg arbejder på 13. år som uddannet frisør/stylist og har nu gennem ca. 6 måneder brugt jeres røde Henna hårfarve pulver. Og på baggrund af mine mange års erfaring med hårfarver må jeg sige, at netop jeres røde Henna hårfarve er fantastisk!
Kemiske produkter ødelægger og skader håret, mere end de gavner. De går ind og åbner hvert eneste hårstrå, og efter gentagne kemiske hårfarvninger udtørrer både hår og hovedbund. De sværeste kemiske farver at arbejde med er netop de røde, da de på langt sigt falmer håret. Netop fordi hårstrået står åbent, og farven glider af. Hvorimod jeres fantastiske Henna hårfarve lægger sig som en hinde omkring håret, og man får samtidig både pellet hårbunden for døde hudceller og lagt hvert hårstrå ned - selv ens egne naturlige krøller bliver blankere!
Jeg har en del piger, som jeg farver, og jeg har udviklet nye farvetoner ved at sætte rød Henna hårfarve sammen med forskellige andre naturlige produkter:
Eksempel 1: Dyb blodrød
1 del meget stærk varm kaffe, 2 dele varmt vand og 2 dele rød Henna hårfarve, hertil 1 æggeblomme for at gøre produktet mere cremet og lettere at arbejde med. Sidder 30 minutter.
Eksempel 2: Guld/orange - min favorit
1 æggeblomme, 2 dele varmt vand, 1 del frisk presset citron (syren i citron gør farven mere holdbar, flottere og blankere) og selvfølgelig 2 dele rød Henna hårfarve. Sidder 40 minutter - uha for en dejlig farve, som holder længe!
Eksempel 3: Dybrød
1 del rødvin (der jo også indeholder syre, så derfor ingen citron), 1 del stærk kaffe, 1 del vand, 2 dele rød Henna hårfarve og selvfølgelig 1 æggeblomme. Lad den virke i ca. 1œ time 13 også kanonflot!
Jeg videregiver mine gode erfaringer med jeres rød Henna hårfarve.
Med venlig hilsen
MSP
8270 Højbjerg