Fuldkorn af Anemette Olesen

Fuldkorn af Anemette Olesen

128,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 8791502453
stk.

Fuldkorn er en koge og bagebog udkommet på Skarresøhus Forlag.
Den er et resultat af 4 års samarbejde med forskergrupper fra b.l.a. Rigshospitalet og Århus Universitet og formålet var at søge nogle bestemte stoffer i fuldkorn kaldet benzoxazionider. Disse stoffer har haft forskernes opmærksomhed i flere sammenhænge da de måske kunne have en anti allergisk og en immunregulerende effekt. For at kunne kortlægge om disse stoffer måske var kornets X .factor, skulle der flere laboratorieforsøg til hvor stofferne skulle måles i blod og urin fra de frivillige forsøgspersoner. Til forsøgene skulle de frivillige på en udvaskningsdiæt hvor kornprodukter ikke måtte forekomme i maden -de første 14 døgn. Herefter fik de frivillige mulighed for at spise sig igennem en masse fuldkorn f.eks fra grovboller.

Fuldkorn er en bog der tager hele kornet i forsvar.I årtusinder har vi overlevet med korn som basiskost. Med industrialiseringen blev kornet formalet og fravristet vigtige indholdsstoffer hvilket har resulteret i underlødig kost med forskellige folkesygdomme til følge. Det hele korn har høj næringsværdi foruden kornets indhold af fibre der sikrer en bedre fordøjelse. Fuldkorn kan anvendes i kosten på mange måder. Brød er stadig et godt fundament i grundkosten, men korn kan indgå på mange andre måder og gøre hverdagsmaden varieret, sund og velsmagende.

Med fuldkorn som basismad og med økologisk dyrket korn af gamle kornsorter gavner vi både miljøet og vore kroppe. Derfor er mad med fuldkorn et vigtigt argument for en sundere levevis og et renere miljø.

 Det strategiske forskningsråd har støttet dette projekt med lektor Inge Fomsgaard som leder. Vi håber at andre vil få glæde af de nye opskrifter og at fuldkorn kan blive en del af den sunde hverdagskost, til gavn for alle.
Med venlig hilsen kogebogsforfatter Anemette Olesen og Stine Maria Olesen