Anvendelse: œ-1 tsk. indtages med væske til hvert hovedmåltid. Udvortes kan bukkehornsfrø bruges som omslag
Forekomst: Middelhavsområdet, Ukraine, Asien, Nordafrika.
På grund af sin karakteristiske duft meget anvendt som krydderi i Mellemøsten. De gamle ægyptere spiste planten som grøntsag og brugte frøene til røgelse.
Bukkehorn blev i slutningen af det 16. århundrede kaldt 'græsk hø' i Danmark som i flere andre vesteuropæiske lande.
Romerne indførte planten fra Grækenland, hvor de fandt, at den var en lige så almindelig afgrøde som hø.
Derfor fik planten det latinske artsnavn foenum-graecum, der simpelthen betyder 'græsk hø'.
Navnet bukkehorn skyldes plantens lugt (af buk) og de let buede frugter (horn). På tysk indføjes også, at bladene ligner kløver, Bockshornklee.
Bukkehorn er en indtil 80 cm høj enårig urt med trekoblede blade, flødefarvede blomster og tynde buede bælge. Hver frugt indeholder mere end tyve flade gulbrune frø, ca. 3 mm lange.
| Næringsindhold pr. 100 g | |
| Energi | 1.529kj/363kcal |
| Fedt | 6,4 g |
| -heraf mættede fedtsyrer | 0,7 g |
| Kulhydrat | 48 g |
| -heraf sukkerarter | 24 g |
| Kostfibre | 10 g |
| Protein | 23 g |
| Salt | 0,18 g |
Kunder der har købt dette produkt har også købt