Forekomst: Middelhavsområdet, Ukraine, Asien, Nordafrika.
Bukkehornsfrø er et velkendt krydderi, som bruges enten rent eller i forskellige blandinger med andre krydderier. Den mest kendte blanding er karry, som findes i mange forskellige afskygninger.
Anvendelse: œ-1 tsk. indtages med væske til hvert hovedmåltid. Kan også anvendes som krydderi efter formaling. Udvortes kan bukkehornsfrø bruges som f.eks. omslag. Ikke velegnet til spiring.
Bukkehorn blev i slutningen af det 16. århundrede kaldt 'græsk hø' i Danmark som i flere andre vesteuropæiske lande. Romerne indførte planten fra Grækenland, hvor de fandt, at den var en lige så almindelig afgrøde som hø. Derfor fik planten det latinske artsnavn foenum-graecum, der simpelthen betyder 'græsk hø'.
Navnet bukkehorn skyldes plantens lugt (af buk) og de let buede frugter (horn). På tysk indføjes også, at bladene ligner kløver, Bockshornklee.
Bukkehorn er en indtil 80 cm høj enårig urt med trekoblede blade, flødefarvede blomster og tynde buede bælge. Hver frugt indeholder mere end tyve flade gulbrune frø, ca. 3 mm lange.
De gamle ægyptere spiste planten som grønsag og brugte frøene til røgelse og ved balsamering.
Fås også som økologisk vare.
| Næringsindhold pr. 100 g | |
| Energi | 1,529kj/363kcal |
| Fedt | 6,4 g |
| -heraf mættede fedtsyrer | 0,7 g |
| Kulhydrat | 48 g |
| -heraf sukkerarter | 24 g |
| Kostfibre | 10 g |
| Protein | 23 g |
| Salt | 0,18 |
