Bier og honning af Lene Stiil

Bier og honning af Lene Stiil

299,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 8771180275
stk.

Mange mennesker ønsker bierne hen, hvor peberet gror, når solen står højt på himlen og by og lan summer af liv. Det er dumt, for de små pelsede flyvere er ikke kun irriterende, stikkende væsener. De er også livsnødvendige, arbejdsomme dyr, der hjælper os til et rigt udbytte af planter, bær og frugter.
Men hvordan finder de ud af det, bierne? Hvordan organiserer de sig, så de får samlet pollen til ynglen og honning til vinterforråd? Hvilken rolle spiller de for æblehøsten? Hvorfor er noget honning helt lyst, mens andet er mørkt og ravgyldent? Og er det rigtigt, at bier dør, når de har stukket deres offer?

Bier og honning giver svar på alle disse spørgsmål - og mange flere. Bogen er både en farverig indføring i biernes verden og i biavlerens år samt en inspirationsbog med opskrifter fra syv af landets bedste kokke, f.eks. braiserede svinekæber i konning, honninggraved laks og honningis.

Lene Stiil er biavler og bientusiast. Hendes fascination af dyrene begyndte som barn i onklens køkkenhave i 1970erne, hvor sommer sol og varme var lig med hjemmebagt rugbrød med honning fra egne bier.