Røgelserulle: Tokusen Shibayama

Røgelserulle: Tokusen Shibayama

49,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: FM16983
stk.

Nardus stammer fra en ca. en meter høj plante, der vokser i Himalayabjergene i Tibet, Indien og Nepal. Af dens underjordiske dele kan der udvindes en tyktflydende og ravfarvet, kostbar æterisk olie, som anvendes til parfume, røgelse og i urtemedicin. Den har en varm træagtig duft, som stabiliserer sindet og beroliger følelserne.

Nardusolie anvendes i ayurvedisk medicin, og var kendt som en kostbar parfume i det gamle Ægypten og i Romerriget. Nardus er nævnt flere gange i Biblen, f.eks. i Johannes Evangeliet, kapitel 12, vers 3:  Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie.

Det er ikke let at skaffe Nardus æterisk olie i god kvalitet for tiden. Medens vi venter på det, kan vi alligevel nyde duften af nardus. Det er nemlig en af ingredienserne i TOKUSEN SHIBAYAMA røgelses, som fås i rulle med cirka 50 pinde og big box med cirka 400 pinde. Udover nardus indeholder røgelsen aloeswood og vietnamesisk kanel.

Sådan nyder du den japanske røgelse
Sæt ild til den ene ende af pinden, og pust efter et sekund eller to flammen ud, så kun den fine glød er tilbage. Put derefter pinden i en lille holder, og placer den lidt væk fra hvor du sidder.
Pindene er alle ca. 14 cm lange og de brænder ca. 25 min.