Integral meditation af Kenneth Sørensen

Integral meditation af Kenneth Sørensen

298,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 52173
stk.

I Integral meditation giver Sørensen en levende og personlig beskrivelse af filosofien om de syv stråler eller syv livsfloder, der er de universelle energier hele eksistensen er et udtryk for.
Sørensen forklarer hvordan hver af de syv livsfloder er en meditationsvej vi hver især kan anvende ud fra den sjælstype vi er. Resultatet er en unik vej til sjælen, for ikke alle meditationer er lige egnede til alle typer mennesker - en indsigt som også de gamle indiske yoga skoler påpegede.

De syv typer af meditation og deres resultater bliver beskrevet med hudløs ærlighed når Sørensen indrager sine egne erfaringer, herunder transformationen af skyggesider og de illuminerende meditatve højdepunkter.

Integral meditation betoner vigtigheden af at integrere meditationspraksissen med metoder der udvikler kroppen, følelseslivet, tankelivet, personligheden og sjælen. Meditation må ses i et intimt samspil med resten af det liv vi lever, og først og fremmest må den udvikle vores evne til at udfolde alle vores kvaliteter i verden.

Integral meditation trækker tungt på psykosyntesens perspektiver, og bogens budskab kan opsummeres i mottoet: "Mediter, elsk og vælg friheden hver dag".

Kenneth Sørensen (født 1962) er psykoterapeut, forfatter og daglig leder af JivaYou.com. Han har en MA i Psykosyntese fra University of East London og er forfatter til flere bøger, herunder Psykonsntesens sjæl - Vejen til frihed, nærvær og power (2015) og energipsykologi - Forstå dine syv energityper - Dit psykologiske DNA (2017).