Det oversanselige menneske antroposofisk forstået R. Steiner

Det oversanselige menneske antroposofisk forstået R. Steiner

160,00 DKK

(inkl. moms)
Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 44782
stk.

Denne lille bog indeholder 5 foredrag, som Rudolf Steiner holdt i 1923 i Haag.
Den bygger på notater og stenografier.

I det første foredrag gør han rede for det oversanselige og den menneskelige formdannelse, som den forstås antroposofisk. Han gennemgår menneskets oversanselige bevægelser gennem planeterne. Således knytter han forbindelse mellem mennesket og verdensaltet.
I det andet foredrag beskrive RS, hvad der sker mellem døden og en ny fødsel.  Her forvandles formen, og han uddyber forståelsen af skæbne og sammenknytning mellem mennesker og den moralsk-åndelige del af det enkelte menneske.
Det tredje foredrag uddyber skæbneforståelsen og forvandlingen af åndsskikkelsen i Solen og bevidstheden om det jordiske liv samt om jordens kulturepoker.
Fjerde foredrag omhandler sol- og stjernesfæren og vejen til det nye liv på jorden. Mennesket oplever verdensmusikken, sproget, -tanke, og -ihukommelse og giver sig hen til verdensaltet.
I femte og sidste foredrag fortæller RS om det jordiske menneskes sammenhæng med kosmos, om metallernes indflydelse på menneskets sundhed og sygdom og på barnets indlæringsproces og sluttelig om kraften til at gennemskue karma.
Anmeldt af Ingelise Hallengren

"Når vi med det blotte fysiske øje ser mod en stjerne et eller andet sted, betyder det: I den retning er der en koloni af åndelige væsener i verdensaltet, og det, jeg ser som den fysiske stjerne, angiver på en måde kun retningen, den er et signal, et 'skilt'. Hvad den fysiske videnskab ved at fortælle om stjernerne har stort set ingen betydning, for det handler kun om kendemærker, vejvisere, retningspile og orienteringsmærker. At vi et eller andet sted ser en stjerne, betyder ikke andet end, at der i den retning er en bolig for åndelige væsener."
Rudolf Steiner